11/2

Selvom jeg er kommet videre i mit liv, så kan jeg ikke lade vær med at tænke på, at det er 6 år siden, i år hvor mit liv blev til et mareridt. Jeg kan ikke glemme de slag du gav mig, jeg kan ikke glemme de blå mærker jeg fik pga. dig. Jeg kan ikke glemme da du sagde at jeg ikke måtte sige det til nogen, når jeg aller mest havde lyst til det. Jeg kan ikke glemme at du ødelagde vores lejlighed. Hvem havde nogensinde troet at den stille N, blev til et monster. Et monster, der gjorde at jeg havde svært ved at stole på andre. Et monster der ødelagde mit liv både fysisk og psykisk. Ja, vi var unge og ja det var kærlighed - indtil han begyndte at banke mig, tjekke min telefon hvert andet øjeblik, holdt øje med hvad jeg lavede på nettet and so on. Det er sygt, virkelig sygt. Da jeg brændte alle vores ting som forbandt os med hinanden, så vidste jeg også at det var slut og at jeg aldrig nogensinde skal se dig igen. Aldrig. Du er et monster og sådan vil jeg altid huske dig for. Jeg vil aldrig tilgive dig så længe jeg lever.